Hej alle sammen 🙋‍♀️

Vi har vist alle hørt om den såkaldte “søde ventetid” og hvordan det bare kan være magisk at være gravid og vente på at se sin lille nye baby. Men hva så når den “søde ventetid” ikke er sød længere og det bliver ens værste mareridt? Når man lige pludselig får 24 timer til at træffe en altafgørende beslutning?

Dette er min historie om at miste. Om at miste ens barn. En oplevelse som ikke ord kan beskrive godt nok om hvor smertefuldt det er. Vi er forældre til 4, men den ene er en smuk stjerne også kaldet englebarn 👼 det bliver en fortælling delt i 4.

🔴 Læs kun, hvis du kan tåle en barsk historie 🔴

Del #1 af 4

I denne omgang bliver det en slags gennemgang af alle mine graviditeter, for at give et lille indblik i, hvad gjorde ved mig efter vi mistede vores babydreng.

Nå, men ved første graviditet var det slem kvalme og bækkenløsning, som fyldte i hverdagen rent fysisk. Dog havde vi ingen bekymringer omkring den lille og vi var sindssygt spændte på at møde vores nye familiemedlem. Samtidig var vi også skræmte fra vid og sans! – for man står jo lige pludselig med et enormt ansvar for et andet liv. Kan vi nu gøre det godt nok? Er de billige bleer nu også så godt for vores barn som de dyre? Hvad nu hvis jeg ikke høre baby om natten? Vuggedød – hvordan forhindrer jeg det? Og en million andre tanker havde jeg. Heldigvis for at vi har et instinkt som gør vi er i stand til at passe på vores baby og gudskelov for Google! 😂 Hold nu op hvor jeg har brugt det meget til første barn. Det var jo fanme alt lige fra hvordan deres lort skulle se ud, til hvilket musik der skulle gøre dem klogere og så videre. Når jeg kigger tilbage kan jeg ikke lade være med at grine lidt af mig selv, for satan hvor man bare kæmper i starten for at gøre sit bedste 😅 men blev da så vild med det at jeg blev gravid igen.

Min anden graviditet var dog noget mere anderledes. Vi blev så glade da vi opdagede at vi skulle have en mere og at Marcus skulle blive storebror. Lige i starten af graviditeten var det hele egentlig okay, ingen kvalme og bare spændte på at se baby på skanningerne. Til første skanning, som var nakkefoldsskanning, var alt som det skulle være af det de kunne se og det var jo så skønt. Så vi gik derfra med ro i sjælen og ventede spændt på næste skanning, hvor vi også kunne få kønnet af vide. Vi bliver kaldt ind til misdannelsesskanningen og dukker op super spændte på at høre om den lille har det godt og hvad kønnet ville blive. Hun skanner og snakker lidt undervejs om at det ser godt ud, det er dreng som vi venter os og så når hun til hjertet. Der bliver skannet på kryds og på tværs og det tager længere og længere tid. Lige pludselig må hun bede en kollega om at komme ind og få hendes vurdering. Det viser at hans hjerte har en fejl. Efter nogle undersøgelse på Skejby bliver diagnosen aorta-klap-stenose. Den udvikler sig så hurtigt og så slemt at vi efter en undersøgelse på rigshospitalet, fik 24 timer til at beslutte os i, om vi ville beholde barnet og nærmest være fast inventar på riget eller afbryde svangerskabet. Vi valgte at afbryde svangerskabet. Han blev født i 22. Uge og levede i 2 timer, hvor vi kunne være sammen med ham. Derefter blev han bisat. Aldrig i mit liv har jeg prøvet noget så hårdt og aldrig ville jeg udsætte andre for det hvis jeg kunne bestemme. Mit hjerte bløder endnu og det vil det for altid gøre. Jeg har bare lært at leve med det.

Ved tredje graviditet var jeg plaget af bækkenløsning, bekymringer, skyldfølelse og endnu flere bekymringer. Ved hver eneste skanning var jeg ved at bryde sammen. Et stort nervevrag som rystede, tårene trillede ned af kinderne og kvalme som styrede alt. Ved hver skanning var alt okay og vi ventede os en sund pige. Hele graviditeten og fødslen gik som det skulle. Men under selve graviditeten kunne jeg ikke nyde det, jeg turde ikke nyde det og følte heller ikke jeg måtte nyde det. Jeg fik dårlig samvittighed overfor vores englebarn, hvis jeg begyndte at nyde graviditeten. Det lyder helt skørt! Men jeg var så pisse bange for at vi heller ikke fik vores lillepige med hjem. Det gjorde vi heldigvis og hun hedder Mille.

Fjerde gang jeg blev gravid, var noget af en overraskelse for alle. Men heldigvis for mange en glædelig overraskelse. Igen ramt at bekymringer, dog ingen skyldfølelse, men jeg turde ikke være spændt og glad over graviditeten, før end vi havde været alle skanningerne igennem. Jeg var lidt følelseskold omkring det hele og det var en måde at beskytte mig selv på, så jeg stadig kunne være der for Marcus og Mille. Til den sidste skanning, brød jeg helt sammen da jeg kom ud og var så mega meget lettet over at alt var som det skulle være og vores lille pige var sund og rask. Derefter kunne jeg give slip og begynde at nyde det. Men min bækkenløsning tog voldsomt over og måtte på krykker, bare for at kunne være oppe og sammen med mine børn, selvom smerterne tog til. Heldigvis fik vi en nem og helt igennem fantastisk fødsel, som var en perfekt afslutning på ikke at skulle have flere børn. Hun hedder Malou og er i dag 2 mdr.

Det faldte mig aldrig ind at nogle af mine børn kunne være så syge at de kunne dø af det. Det var sådan noget som skete for naboen og ikke os. Helt ærligt, så skænkede det mig slet ikke en tanke. For vores børn vil da være sunde og raske, alt andet ville ikke give mening, i mit lille hoved. Men i 2016, blev vi lige pludselige naboen, som det skete for. Vi mistede fanme vores baby dreng! – det er helt urimeligt at nogle skal igennem sådan noget. Det er en smerte som man skal bære på igennem hele livet og som man bliver mindet om i ny og næ. Vi skulle træffe beslutning på 24 timer, som ville ændre alt for vores baby eller for os. Det kommer næste del til at handle om. Valget mellem liv eller død. Hvordan kunne vi træffe en beslutning? 😓

Har du mistet eller kender du nogle der har? Tøv ikke med at snakke om det! Det er et emne som rigtig mange er berøringsangst omkring, da vi bliver konfronteret med en virkelighed, som ikke passer ind i glansbilledet.

Tak fordi du læser med og håber du vil være med at til dele min historie ❤️

Tanker og kærlighed ud til alle dem som har mistet 💕👼