Slip kontrollen og sig pyt!

Hej derude 🙋‍♀️

Så blev det fredag og weekenden står for døren. Nu er der masser af mulighed for kvalitetstid med ens familie. Man planlægger en masse ting der kunne være sjovt og hyggeligt at lave og får købt ind til det. Den dårlige samvittighed over den travle hverdag forsvinder, fordi nu du lagt dig i selen for at lave noget med ungerne. Alle er klar til at gå igang, tingene er lagt frem og reglerne er gennemgået. Men lige pludselig så laver de noget andet med tingene end du havde forestillet dig, eller så gider de ikke alligevel og nå ja, så blev det måske heller ikke så “instagram” pænt så du “hjælper” dem lige lidt osv.

Er det en situationen som du kender til? Hvis du gør, så pyha! Du er ikke alene om det 😉 en udfordring for mig da jeg blev mor, var at bruge “pyt-knappen”, når det ikke blev som jeg havde forestillet mig det. At slippe kontrollen og lade mine børn selv rode med det og opdage deres egen kreativitet, gik faktisk udover min grænse. Jeg syntes det var svært når det svinede, eller når bolledejen endte med at blive til en masse små slanger, for det var jo ikke sådan man gjorde!

Det er noget som jeg har måtte arbejde på og lære at give slip. Jeg skal ikke kontrollere hvordan mine børn selv skal opdage deres kreative side af sig selv, eller om hvilke farver de skal male med fordi de passer bedst sammen. Det er mine børn som skal lave det, så må de også bestemme hvordan de vil lave det. Nu lyder det også som om at de bestemmer alt 100 %, det gør de så ikke. Der er jo nogen ting, “spilleregler” som de skal lære og forholde sig til. Men udover det, så må de faktisk selvom hvordan de syntes det skal gøres.

Nå, men for at kunne slippe den her kontrol og lade mine børn være børn med det kreative, så skulle ærmerne rulles op og arbejdet begyndes! Jeg har efterhånden lært at hvis jeg har noget som jeg vil ændre på i min adfærd, så skal jeg blive ved med at være i situationen, men gøre noget andet end det jeg plejer, det gælder både fysisk som psykisk.

Så til at starte med måtte jeg spørge mig selv om hvad det værste der kunne ske? Om det værste ville være så slemt at det ikke kunne ryddes op, gøre rent mv? Efter jeg har forholdt mig til det på afstand, går jeg igang med aktiviteten. Sætter ungerne igang, forklarer dem reglerne også sætter jeg mig med en kop kaffe og blander mig uden om hvad de har gang i, medmindre de bryder reglerne! (plejer som regel kun at lave 3 regler så de kan huske det) og ellers så prøver jeg at nyde at se de hygger sig.

Dette bliver jeg ved med, indtil det ikke længere trigger mig, og jeg faktisk selv hygger mig med dem, uden hele tiden at kommentere. Når jeg så er nået dertil, så udfordrer jeg mig selv igen, enten ved at lave noget lidt mere vildt eller selv lave det og være med til at svine.

Men det har faktisk været en udfordring for mig som mor, at skulle bruge pyt knappen noget mere og lade mine børn svine lidt ind i mellem, eller bare indse at den tidsplan man har lagt for morgenen, bare ikke kan overholdes. Men hvor er det dog befriende at slippe kontrollen lidt, nyde øjeblikket og have det sjovt ❤️ det kan klart anbefales 😉

Hvad var en af dine udfordringer da du blev mor eller far? Var det også at skulle slippe kontrollen?

Fredags krammer og god weekend derude 👋😁