Om året 2019

Tirsdagstanker

 

Hej derude 🙋‍♀️

Så blev det tirsdag og ugen er begyndt. For mange er det den første uge på arbejde efter ferie, for andre som går hjemme, betyder det at ungerne skal tilbage til diverse institutioner eller skole, men uanset hvad, så rammer hverdagen igen og den skal da man lige vænne sig til, hvis man har været så heldig at have ferie 😉

I dag er min første dag hvor benene er smidt op på sofabordet, dynen godt rundt om mig og tv’et kører med serie på fuld tryk, mens babypigen sover. Min første “fridag” eller måske mere en dag i selvforkælelsens tegn, siden babypigen er kommet til. Hos os har der været fuld tryk på siden december. Et nyt familiemedlem kom til, ferie med alle børn hjemme, juletid med besøg og besøge resten af familien. Jeg tror vist vi alle kender de perioder, hvor vi mangler flere timer i døgnet, for at kunne nå alle de ting vi gerne vil.

Fik også kigget på mig selv godt og grundigt i spejlet i dag 😱 FØJ! hvor jeg bare hader bumser… Min krop er gået helt amok i hormonerne under graviditeten og efter, så jeg har fået mig en rigtig grim hud. Ej men altså! Som om man ikke smadrer sin krop på en graviditet, så skal man da liiige have bumserne med, som om man ikke har overstået teenageårene🤦‍♀️😂 så nu er der sat alt ind på at få det udryddet igen. Fik du også meget uren hud, under din gravidetet?

Jeg ved ikke om du tør stå ved det, men jeg gør, for på min blog er der ingen tabuer! En side af mig har et stort pleaser-gen, som virkelig kan spændeben for mig. Elsker at hjælpe andre og være en god støtte for dem, som jeg elsker. Men det betyder også at jeg hurtigt kan glemme mig selv og måske få sagt ja til lidt for mange ting. Sådan et pleaser-gen synes jeg også kan have en fordel, en af fordelene er at som oftest, så lærer jeg en masse nye ting eller noget nyt om mig selv, når jeg hjælper andre og andre er som regel også klar til at hjælpe mig, når jeg har brug for hjælp.

En ting som har været svært for mig og som en sjældent gang stadig kan være, det er hvis nogen ikke har kunnet li mig eller hvis jeg tror nogen tænker negativt om mig (igen en del af pleaser-genet) Heldigvis for mig, har jeg lært at tackle det og arbejdet med det, så det ikke fylder eller betyder noget for mig som førhen. Sikke en befrielse det er, ikke at lade sig gå på af andre, så de næsten kan styre en. Uanset om man er 12 år eller 50 år, så er det møg hårdt at lide under dårligt selvværd og det er en af de hovedfaktorer for mig, som gjorde at jeg ikke kunne slippe andres meninger om mig.

Hvis du eller en du kender som kæmper lidt med det problem, så husk at del næste uges blogindlæg, hvor det kommer til at handle om hvad jeg gjorde for at komme ud af den onde cirkel. Men vigtigst af alt, så husk at støtte, vise kærlighed og give plads til at de kan være den som de er, for det kan være svært nok.

Det var lidt tirsdagstanker fra mig ❤️ hvilke tirsdagstanker har du?

Kæmpe krammer til alle derude 👋💕

1 kommentar

  • Charlotte

    Gode tankér …Hmm tirsdags tanker. Tror alt hjernemasse forsvandt med den yngrste i h og m ..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om året 2019